Niels Huang_TrihyMedia

Niels Huang

Niels Huang er født i Kina i 1943 og uddannet elektroingeniør og keramiker. Hans store passion er en perfekt blanding af hans baggrund: Ekstruderet keramik. Han udvikler hele tiden nye metoder til at producere dette, ved hjælp af sin selvkonstruerede extruder og dertil hørende specialiserede samling af mundstykker, der pt tæller over hundrede forskellige, som han selvfølgelig også selv designer, udvikler og udfærdiger. Niels laver både kunsthåndværk og skulpturelle arbejder, er medlem af Danske Kunsthåndværkere og Designere, Kunstgruppen “Den Bevægede Kuffert”og Nordsjællandske Keramikere. Han er medstifter af CLAY, Keramik Museum Danmark, har deltaget på diverse censurerede udstillinger, bl.a. Charlottenborgs Forårsudstilling og er repræsenteret hos Statens Kunstfond; IRIS, International Ceramic Museum, Porvoo, Finland; Bergens Universitet, Norge; Amtsgården, Roskilde Statsamt; Undervisningsministeriets Bygning, Beer Sheva, Israel; Collection of International Ceramics Studio, Kecskemet, Ungarn; Kunstfond 2000 & 2006, Vestsjællands Amt; Holbæk Sygehus.

Læs mere om Niels Huang her