Rhizom relation 1

RHIZOM relation 19

30.05.2020 – 01.06.2020

Kate Metten

vancouver, canada

post-industri opstilling

Anna Husemann

HAMBURG, TYSKLAND

“Material Pattern”

Serie af abstrakte papirkollager, der er omdannet til strikkede kunstværker. Det leger med forskellige materialer og skaber  kontraster og former. Alle materialer er miljøvenlige rester: lokal uld, brændenælde fibre,  genanvendt bomuld, mohair og merino. Efter strikning farves prøverne naturligt med lokale planter. Materialerne tager de farver forskelligt. hvilket skaber et monokromatisk levende mønster.

Leah Medin

boston, usa

The Gold Divide, Weaving II

Sara Jeffries

DANMARK

Sara har skabt keramiske objekter ud fra observationer af industrielt fremstillede elementer, fundet i de nære omgivelser og urbane miljøer. De skal henlede opmærksomheden på store og små detaljer fra arkitekturen, som vi er bekendt med, men er forsvundet fra vores syn i hverdagen. Varierende overfladeteksturer fra rå til eksperimenterende imiterer aldring og forfaldne strukturer.

Sophia Borowska

Montreal, Canada

Megastrukturer

Hvad kan der opdages ved at forholde sig til bygningsformer gennem blødheden af stof?Sophia borowskas Megastrukturer er en serie af draperede fotos og håndvævede tekstilskulpturer, som er baseret på eksempler på dansk arkitektur.

Cecilia Thomsen

DANMARK

Mixed Media.

Cecilia arbejder med skulpturer, fotografi og video-projektioner. Hun arbejder generelt med stærke kontraster i former og materialer. Cecilia tager altid udgangspunkt i naturlige materialer, og lader former, farver, mønstre og konsistenser diktere udgangspunktet i sine værker. I flere værker er træet det favnende element som lærred for et andet materiale.

Fiona Daly

LONDON, ENGLAND

Fiona Daly er tekstildesigner, håndvæver, forsker og forfatter. Hendes arbejde er anført af håndværk og research, med fokus på bæredygtige tekstiler, cirkulært design, vævning og uddannelse. Fiona har under sit ophold hos 8B håndvævet tre designs fra hendes NEST kollektion, alle vævet i Shetlandsuld og andre særligt udvalgte uldtyper.

Felicia Murray

OREGON, USA

papirinstallationen ¨UnderØd Brugsforening” fanger livet og tidslinjen for 8B. Felicia fandt interesse i 8Bs historie som en tidligere lokal brugs, efter at hun fandt kasser med gamle kvitteringer, tilbage fra 1800-tallet i kælderen. Lagene af papir og stof er syet sammen og er naturligt farvet med tang, planter og mad fra det lokale marked.

Adrian Rast

ZÜRICH, SCHWEIZ

Adrian arbejder med emnet ‘fermentering’ i forskellige lag, herunder udstilingen som social fermentering. Ved at observere værkerne træder den besøgende ind i kunstnerens proces, og en transformation påbegyndes. Adrians tegninger er en visuel oversættelse af fermenteringsprocessen, og ved at lave keramiske krukker arbejder han med at skabe et fysisk rum til fermentering af mad. Overfladen på beholderne udtrykker en indre transformation – i krukken og hos beskueren.

Rhizom relation 1

RHIZOM relation 13

11.05.2020 – 15.06.2020

RHIZOM 13: Megastrukturer is an exhibition of textile and photo sculptures, informed by examples of Danish architecture. Sophia Borowska is a Montréal-based artist and writer working in textiles, photography, and installation. Technically trained as a weaver, her work deconstructs prevailing hierarchies between art and craft through subversive acts of hybridizing textiles and architecture.

The woven textiles of Megastrukturer are based on photographs of local buildings between Odsherred and Copenhagen. They are interpreted and abstracted through processes inherent to weaving, such as repetition, geometry, stripes, and pixelation. Two different weaving styles are present: tapestry and digitally-assisted dobby loom weaving. Tapestry is an ancient technique of woven imagery, which creates a flexible matrix of image and texture. These were the vast architectural coverings of the past, now reworked as fragmented and three-dimensional snapshots. For the larger dobby loom pieces, slices of buildings are repeated across the cloth, creating impossible megastructures with forced perspective. Make sure to discover both sides of each textile.

Thinking about the pluralism and evolution of Danish architecture, the pieces reference traditional brick and wood structures as well as Functionalist, Modernist, and Brutalist designs. How might a proto-Modernist Garden City like Annebergparken psychiatric facility connect to 1970s Assemblist project like Farum Midpunkt? Could the geometry of a 14th century church have influenced the Brutalist Panum wing of Copenhagen University? Using analog photography to capture examples of interesting architecture, Borowska has connected to her surroundings in Denmark. By translating these images into textile structures resembling furniture, she encourages viewers to relate to architecture in more haptic ways.

Both textiles and architecture are media that we live our lives in: one at the intimate scale of the body, and one at the monumental scale of rooms and towers. But we relate to architecture differently from textiles: the former might be intimidating, rational, visual, and the latter might be intimate, personal, tactile. What could be discovered by relating to concrete forms through the softness of cloth? Even the photographs included are not rigidly framed, but draped, drawing attention to their materiality.

Inspired by the Danish firm 3XN, whose projects are recyclable, re-configurable, and re-buildable, the sculptures are made of repurposed wood, and are entirely collapsible and modular.

Rhizom relation 1

RHIZOM relation 8

13.01.2020 – 26.01.2020

Anden del af titlen Relation 8 henviser til uendeligheden i drømme og fortællinger. I et Deleuze perspektiv udtrykkes uendeligheden i samtidigheden, som opstår i relationen mellem fortællinger og genfortællingen.
8 er den vertikale gengivelse af den horisontale uendelighed. RHIZOM Relation 8 viser to kunstneres arbejde med fortællinger og genfortællinger. Relationen opstod i Clara Leitao’s møde med en lokal billedkunstners (Johannes Balsgaard) fortolkning af
fortællinger og hendes genkendelse af stregen i hans tegninger.

CLARA LEITÃOs tredimensionelle illustrationer reflekterer over hukommelse og følelsen af sted. Otte scener komponerer en historie, der er delvis forestillet, delvist oplevet. Hvert a scenernes elementer er skabt ved hjælp af en lang række
materialer og teknikker, fra skærmprint og collaging på stof til tegning og træskulptur. Illustrationerne flyder i rummet, og hver har sin egen individualitet og samles i enhed som et vægmaleri, der adskiller sig fra væggen.

Claras udgangspunkt er fortællinger og historier om Odsherred,f.eks. historien om Ulkerupfolket der måtte flygte fra Ulkerup skov og historien en om en kæmpe, der kastede en sten mod Egebjergs kirke. En anden lokal historie omtalte en gylden kæde
begravet under jorden. Jo mere man prøver at grave det op, jo længere sluges det af jorden.

Nogle fortællingerne er fremkommet ved besøg og udforskninger: en stenaldergrav, en vindmølle, hvis møller malede indersiden med vilde motiver og Højby kirkes
drømmende fresker. Andre fortællinger kommer fra hverdagslivet i Kunstkollektivet 8B og Unneruds lokalsamfund og fra at observere dyr og planter i marken og himmel og hav.
Uundgåeligt blev disse lokale oplevelser og fortællinger sammenfiltret med Claras egne minder om fjernere lande, samfund og fortællinger og fra det materiale, hun brugte, alt
sammen medbragt fra hendes bedstemødres hjem, som hendes portugisiske arv.

Illustrationerne afspejler den drømmeagtige og ofte underbevidste handling med at behandle virkeligheden. Ved at kombinere elementer af fantasi og observation mediterer Clara
om sin rejse mellem steder, oplevelsen af forbindelse, læring og adskillelse. Hendes illustrationer lever i forskellige tidslinjer, parallelle universer, der sameksisterer i hendes sind.
Clara blev født i Lissabon, Portugal. Hun uddannede sig i tekstildesign fra Heriot-Watt University, Skotland. Hun blev for nylig tildelt Clothworkers ’Company Printed Textile Design Prize
i London og blev nomineret gennem TexSelect til at udstille hendes tekstildesign i Paris på Première Vision.

JOHANNES BALSGAARDs værk Kimbertogtet fortæller om skabelsen af et hjem. For 2140 år siden, boede der et folk på det sted, vi i dag kalder Jylland. De besluttede sig for at udvandre og
søge ny jord de kunne kalde hjem. De pakkede deres egendele på nakken og drog ud på et eventyr uden sidestykke.
200000 fødder vandrede Europa tynd i 20 år, før de til sidst blev knust af Romerne. Det endte i tragedie for Kimbrene men deres togt blev ikke uden konsekvenser. For at kunne besejre de vilde nordjyder måtte Romerne radikalt og permanent ændre deres statsorgan
og et Emperie var født. Værket Kimbertogtet, en 10m lang tegning i fem dele beskriver den lange vandring. Johannes Balsgaard er uddannet maler fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og senere Fet Fynske Kunstakademi. Johannes Balsgaard bor og arbejder på sin gård i Bøsserup.

Rhizom relation 1

RHIZOM relation 32

10.11.2019 – 

Anden del af titlen relation 32 henviser til skiver af træ, som frit svævende, bygget ind i hinanden udgør konstruktionen i Rebecca Wyn Kelly´s skulptur. Hvert plateau refererer på samme tid til en Unnerudbeboer, udvalgte åreringe i træet, en anekdote om stedet, en erindring og en sansning. Relationen mellem dem opløser den lineære tid og samtidighedens orden tager over. relation 32 er et plateau og en pause på et sted, hvor der var etableret en passage gennem et stendige, møjsommeligt indarbejdet i landskabet gen­nem hundreder af år. Vi mindes om at når linjer brydes og spræk­ker opstår skabes grundlaget for nye tanker og møder på tværs af alt, hvad vi i samfundet ellers grupperer.

De bærende personer for planlægningen er Unnerudboerne med Pia Heike Johansen, lektor ph.d. i sociologi med forskningskom­petence inden for sansesociologi og hverdagsliv som drivkraft og tekstforfatter. Trine Hylander Friis, MA i kunst fra Kunst- og Designhøgskolen i Bergen, har stået for det grafiske design.

 

REBECCA WYN KELLY er opvokset på Wales´ vestkyst i en landsby der hedder Aberarth og hendes opvækst har haft stor indflydelse på, hvad hun værdsætter. Kelly’s drivkraft kommer fra det som på wallisisk kaldes ’Hiraeth’. Begrebet lader sig ikke oversætte direkte. Det er en kraft som bedst kan beskrives som en persons dybt forankrede længsel efter et bestemt sted. At føle ‘Hiraeth’ er således knyttet til livserfaring.

Landskabet lægger grund for Kellys kunstneriske praksis, der er funderet i genrerne Land- og Eco Art. Landskabet fungerer som hendes ataljé og hun opfører ofte sine værker i fjerntliggende afkroge. Ved at give sig hen til landskabet, udfordrer hun samtidig også forestillingen om hvad et ataljé eller galleri er. Ved at bruge naturlige og lokale materialer, markerer hun nutiden og trækker samtidig tråde til noget gammelt, oprindeligt. De naturlige materi­aler er for hende næsten magiske og hun siger: “Jeg ønsker ikke at ødelægge eller ændre for meget på de naturlige materialer jeg finder, men vil i stedet bevare og forstærke deres iboende kvalitet og skønhed ved at tage del i deres rejse og forflytte eller skånsomt efterbearbejde dem.”

Skulpturen Kelly har skabt til Unnerud-landskabet er baseret på idéen om en stige. Stigen som form, er rig på både symbolisme og metaforer: Ved møjsommeligt at kravle opad, vil man gradvist opnå en smule mere visdom og erfaring, et trin af gangen. Skulp­turen repræsenterer forholdet mellem Kunstkollektivet 8B og lokal­samfundet, som en påmindelse om rejsen fra bunden af stigen til dens top. Symbolet på den kollektive beslutning om at kunst skal have en central plads i samfundet.

Skulpturen er lavet af et træ Kelly fandt på stranden, den dag hun kom til Unnerud for første gang. Først troede hun det var et asketræ. Senere, efter lidt dyberegående research, fandt hun ud af at det er et poppeltræ. Angiveligt dræbt af kobbersøm, banket ind ved træets rod af en lokal, der ville have fri udsigt til fjorden. Således har træet ligget dødt i strandkanten i mindst ti år. Kelly, har ved at krydse træets ellers formodede sidste rejse, givet det nyt liv. For nu står træet ophøjet på en platform, med udsigt til fjorden, som en skulptur i landskabet.

 

Rebecca Wyn Kelly er uddannet med en BA i Kunst fra Central St Martins i London og en MA i Kunst fra UWE, University in West  England

Rhizom relation 1

RHIZOM relation 1

25.09.2019 – 06.10.2019

FERNISERING: ONSDAG 25.09.2019  KL 18:30 
ÅBNINGSTIDER: TORS-SØNDAG KL 14:00 – 18:00
KUNSTKOLLEKTIVET 8B
SØLVAGERVEJ 8B, 4500 NYKØBING SJ

RHIZOM relation 1 viser tre kunstneres keramiske værker i to forskellige rum, der ligger lige over hinanden. Med henvisning til Deleuze og Guattari inddrages der flere plateauer uden at det horisontale verdenssyn forsvinder. Samtidig udfordres oplevelsen af tid.

De tre kunstneres relation opstår i gentagelsen – i reproduktionen af tid og sted med manifestation af foranderligheden. Den massive, polyrytmiske gentagelse manifesterer foranderlighed i det øverste rum, mens den flygtigt vibrerende gentagelse manifesterer foranderlighed i det nederste rum. Rummenes vertikale placering udlignes af den langsomme gentagelse over den hurtige.

relation 1 henviser til, at dette er den første i en række udstillinger. I et Deleuze perspektiv kunne udstillingen også være nummer 17 eller 93. Når den har fået nummeret 1, hænger det sammen med den sansemæssige fortolkning af de udstillende kunstneres værker.

Udstillingen arrangeres af Kunstkollektivet 8B. De bærende personer for planlægning af udstillingen er Pia Heike Johansen, lektor ph.d. i sociologi med forskningskompetence inden for sansesociologi og hverdagsliv og Trine Hylander Friis, MA i kunst fra Kunst- og Designhøgskolen i Bergen.

CAT FENWICK udstiller i det øverste rum. Hendes installation ‘se mélanger sans se fondre’ (at blande uden at smelte) er inspireret af de former havvandet har skabt ved naturlig erosion på kalksten. Installationen er sammensat af 150 unikke keramiske skulpturer, der alle er støbt af den samme form, men alligevel fremstår med deres eget udtryk. Skulpturerne er placeret i udstillingsrummet på en måde, der minder om et hav af sten der dækker gulvet, et ensemble af former der fremkalder en strand. Massen af hvid uglaseret keramik, skaber en indtrængende ensartethed, men når vi nærmer os bemærker vi at hvert objekt er unikt. Ved nærmere undersøgelse kan vi se, at den originale struktur faktisk var en vase; en dagligdags genstand.

Cat Fenwick har fået støbeformen fra en nedlagt keramikfabrik. Sådanne, bruges normalt til at skabe uanede mængder af samme identiske produkt. Her vender hun processen, ved at skabe store mængder objekter med forskellige former. Hun har, mens leret endnu var blødt, deformeret hver vase med den for hende mest naturlige bevægelse som muligt, og udhulet materialet til det punkt, hvor den fik sin egen individualitet. Den originale vases form er ikke længere til stede i nogle af objekterne, og alligevel lægger den grunden for de uudtømmelige muligheder der synes at være for nye former.

Måske er det en reflektion over de naturlige ændringer alt undergår med tiden, et spørgsmålstegn der sættes ved det hav af genstande der produceres i vor tid, eller blot et simpelt ønske om at hverdagen skal være som en gåtur på stranden.

Cat Fenwick er født og uddannet i Manchester, England og bor og arbejder nu i Nantes, Frankrig. Hun udstiller både i ind- og udland og deltager i artist-residencies i hele Europa. I 2018 vandt hun prisen the Visual arts prize for byen Nantes og har modtaget legater fra DRAC (regional direction for cultural affaires) og Loire-Atlantique.

Rhizom relation 1

ANNA SAMSØE OG ANDREAS STOUBYE JOHANSEN har i samarbejde skabt en lydinstallation til udstillingens nederste rum. Samarbejdet er baseret på en interesse i at etablere både skulpturelle og performative forbindelser i arbejdet med akustik. Keramikkens jordlige og blivende kvaliteter spiller op imod lydens flygtige men gennemtrængende værdier og minder os om at lyd kun lader sig beskrive med henvisning til et objekt.

Værkerne til udstillingen består af en serie keramiske lyd-skulpturer produceret i 8B. Skulpturerne er udformet til at huse elektriske og magnetiske installationer og producere lyd. Eksempelvis er en skulptur bestående af en stor keramisk klokke med en jernkugle installeret indvendigt. Jernkuglen bliver aktiveret af en udvendig roterende magnet. Kuglen producerer lyd i dens bevægelse hen over keramikkens overflade. Hver skulptur har sin egen stemme og spiller sammen i et synkroniseret lydbillede baseret på specifikke klangflader.

Kunstnerduoen oplever lyd som et materiale der er med til at forme mennesker. Mange teorier om lyd er over årene blevet kategoriseret som noget der ikke høre til den fysisk funderede verden. Nu er videnskaben begyndt at forske i lydens potentiale og de har en stor interesse i at gøde samtale og bevidsthed om de lyde der omgiver os.

Anna Samsøe og Andreas Stoubye Johansen  bor og arbejder i København. De er begge uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og har udover udstillinger på Kunstforeningen Gl. Strand, Nikolaj Kunsthal og Charlottenborg i DK også flere internationale udstillinger bag sig bla. i Tokyo, Istanbul og Wien.  De er de seneste år blevet tildelt legater fra Erna Hammiltons legat for Kunst og Videnskab, Beckett Fonden og Statens Kunstfond.